Aktiehandel er ved at udvikle sig til en folkesport, ikke mindst på grund af de negative renter, som de fleste i sagens natur gerne vil undgå, og her er investering i aktier altså en af mulighederne. Hvor man for blot 25 år siden måtte ringe til sin bank og bede dem handle for sig, kan man i dag selv foretage sine investeringer og endda på flere former for elektronik.
Du kan handle aktier fra både din telefon, tablet og din PC, og hvilken enhed du vælger, er et langt stykke hen ad vejen et spørgsmål om personlige præferencer. Rigtigt mange handler fra telefonen, da man altid har den med sig og måske ikke altid gider at starte computeren op for at se, hvordan dagen udvikler sig på aktiemarkedet.
Handl aktier på telefonen når og hvor du vil
De fleste handelsplatforme har deres egen app, som kan downloades på telefon og tablet. Dermed kan du i teorien handle aktier lige meget hvor du er, men det anbefales dog, at du tager dig tid til at handle og ikke mindst sætte dig ind i, hvordan tingene hænger sammen og ikke bare køber noget på en pludselig indskydelse mens du venter på toget. På din telefon kan du læse aktieanbefalinger fra både professionelle og amatører, men her må du være på vagt og også gøre din egen research, for selvom en aktie anbefales, er der ingen sikkerhed for, at det bliver en god forretning for dig.
Flere muligheder på Pc’en
Især den ældre generation foretrækker at handle aktier hjemme fra deres computer, hvor man har en større skærm og det hele kan virke mindre flygtigt end på en telefon. Den ældre generation har tendens til at handle de mere sikre aktier og altså ikke løbe med på hypede aktier som for eksempel Tesla, og dette falder godt i tråd med den mere rolige måde at handle på fra PC. Selv hvis man foretrækker telefonen som enhed til at handle på, kan der være ting, man ikke kan gøre her, men må starte computeren op for at gøre. Det kan dreje som om corporate actions som kan være stillingtagen til f.eks. køb af ny udstedte aktier.
Tablet – mellemstationen mellem PC og telefonen
Det er også muligt at handle aktier fra sin tablet, også her fungerer det oftest via en app, hvorfor man kan have det samme problem med at tilgå corporate actions som på telefonen, men på en tablet kan man bedre logge på sin handelsplatform fra browseren end på telefonen. Derfor kan en tablet være en god mellemting mellem telefon og PC, da den er let at have med sig og man har et bedre overblik på grund af den større skærm og altså også adgang til corporate actions.
Med moderne teknologi er det altså muligt for alle at handle aktier let og bekvemt fra deres telefon eller hjemme fra stuen, og der er ingen tvivl om, at investering vil være et hot emne også de kommende år, hvor vi vil se flere og flere komme med på vognen.